With a little help from my friends and Mother Nature

I Italien vokser der vild fennikel i enhver grøftekant. Duft og smag er som knoldfennikel, men lidt mildere og så er der ingen knold. Der står man så endnu en gang med endnu et stort bundt vild fennikel, for man kan ikke lade være med at plukke det. Og endnu en gang tænker man: "Hvad er det egentlig, jeg skal bruge det til"? Jamen her kommer så et par gode ideer.
Hvis man nu lige har plukket det syttende kilo kantareller og har lyst til at krydre dem på en ny måde, så tager man simpelthen og skærer store stykker fennikelstængel og steger sammen med kantarellerne. Det er kun smagen man er ude efter, så inden kantarellerne spises, fjerner man stænglerne.
Eller hvis man har en fisk eller et stykke kød, som man gerne vil stege på sin grill, så kan man lægge et tykt bundt vild fennikel ned til de glødende kul og lade røgen give smag til det, man griller.


In Italy wild fennel grows everywhere. The flavor is like normal fennel, but milder and there is no tuber. Here we go again with another big bunch of wild fennel, because we cannot help picking it. And once again I thinks: "What is it really, I can use it for"? Well here is a couple of ideas: If you have just picked the seventeenth kilo of chanterelles and want to spice them in a new way, you can cut the fennel into large pieces large pieces and fry together with the chanterelles. 
Or if you have a fish or a piece of meat that you want to prepare on grill, you can put a thick bundle of wild fennel onto the coals and let the smoke flavor what is on the grill..

Denne gang blev det krydderiet til en bøf, som skulle spises til en god rå rødbedesalat.
Det er totalt umoderne at spise rå rødbeder i Italien. Til gengæld kan man i ethvert supermarked købe aldeles kedelige og totalt udkogte vakuumpakkede rødbeder. Jeg har endnu ikke fundet ud af, hvad de bruger dem til, for jeg kunne aldrig drømme om at købe dem.
Heldigvis fandt vi nogle friske rødbeder, som vi reddede fra at blive kogt på vores naboers landsted. De blev i stedet groftrevet, lagt på et fad, garneret med tykke skiver bøffelmozarella og tynde skiver rødløg. Til sidst blev der hældt god olie og hvid balsamico over og drysset med lidt frisk timian.
Der er næsten ikke noget, der klæder smagen af friske rødbeder som godt som revet peberrod. Det er dog endnu ikke lykkedes mig at finde i Italien. Men det er selvfølgelig også rart at have noget at glæde sig til i Danmark


This time it was used under a big steak to be eaten with a good raw beetroot salad. It is totally unknown to eat raw beetroot in Italy.  Though in every supermarket you can buy utterly boring and totally boiled vacuum-packed beetroot. I have not yet found out what to use them for and I would never dream of buying them. Luckely we found some fresh beetroot, which we rescued from being cooked. They were roughly grated, put on a platter, garnished with thick slices of buffalo mozarella and thinly sliced red onion. Eventually I poured good oil and white balsamic vinegar over and sprinkled with a little fresh thyme.There is almost nothing to dress the taste of fresh beetroot as well as grated horseradish. However I have not yet managed to find this in Italy. But it is of course also nice to have something to look forward to in Denmark