I søndags var vi ude at køre tur i bjergene. Det er virkelig en skøn årstid at være i Italien på. Der er stadig mange bær og urter at plukke, men det er ikke for varmt til at være ude.
Vi kom forbi et sted, hvor den vilde fennikel stod lokkende med store gule skærme. Vi plukkede en stor buket og ville bruge skærmene på samme måde, som vi havde brugt dildskærme direkte i salaten i Danmark.
Sunday we took a trip to the mountains. It is a beautiful time of year to be in Italy. Still a lot of berries and herbs and not too hot to be outside in the sun picking them.
We passed a place with wild fennel and got ourselves a big bouquet. We wanted to use them the same way we had used the dill directly into the salad bowl.
De var dog alt for grove, så i stedet stegte vi dem sammen med lammekotelletter. Det kan varmt anbefales. Lidt ved et tilfælde puttede jeg en uudsprunget lysegrøn skærm i munden. Den smagte heeelt vidunderligt stærkt af anis. Jeg kom til at tænke på den anislikør, som netop hedder Anisette. Sådan en kunne jeg tænke mig at lave, så jeg satte mig mageligt til rette og begyndte at klippe alle de uudsprugne fennikelskærme af og putte i en flaske.
But they were far too rough, so instead we fried them with the lamb chops. This we can highly recommended. By chance I put a young bright green sprout in your mouth. It tasted wonderfully strong of anise. I came to think of an Italian liqueur called Anisette. I decided to try to make one like that, so I sat down and started cutting all these small green fennel and put them in a bottle.
Så overhældte jeg det hele med 95% alkohol og lod det trække 1 døgn.
Then I put 95% alcohol over and let it stay for 24 hours
Se bare en fin grøn drik, jeg fik ud af det. Fortyndet med vand 1:5 og med et lille drys rørsukker har vi nu den fineste anislikør eller rettere fennikellikør.
Now look at this fine very green drink, I had out of that. Diluted with water 1:5 and added a little brown sugar we have the finest Anice liqueur, or actually Fennel liqueur
